Er energidrikke farlige for børn

Udbuddet af energidrikke oplever en konstant vækst. På Giftlinjen ved Bispebjerg Hospital har man bemærket en markant stigning i forbruget, særligt blandt børn og unge. Der modtages hyppigt henvendelser fra bekymrede forældre til syvårige, der er urolige for deres børns reaktioner efter indtag af disse drikke, rapporterer Jyllands-Posten. Marta Axelstad Petersen har i en længere periode forsket i de bivirkninger og skadelige effekter, energidrikke kan have på kroppen.

Hun forklarer, at selv en begrænset mængde kan påvirke børn negativt, hvis de indtager for meget energidrik. Børnene kan blive indadvendte og angstfyldte, hvilket observeres selv ved et beskedent koffeinindtag, udtaler hun til tv2. For eksempel indeholder en lille Red Bull, et af de mest populære mærker, 80 milligram koffein. Dette svarer til, at et barn på kun 32 kilo teoretisk set ville overskride den anbefalede grænse ved at drikke hele drikken.

Denne beregning tager højde for det samlede daglige koffeinindtag. Det er vigtigt at huske, at koffein også findes i mange andre drikkevarer som te og cola. Energidrik påvirker hjernen Overordnet set fremstår energidrikke ensartede, hvor den stimulerende effekt primært stammer fra koffeinen, forklarer Marta Axelstad Petersen. Dertil kommer, at kroppen begynder at frigive mere adrenalin.

Udover koffein indeholder energidrikke også betydelige mængder sukker samt de to stoffer taurin og glucoronolacton. Er energidrik farligt for børn? Ifølge Marta Axelstad Petersen er der ingen rationel grund til, at børn bør indtage energidrik. Selvom det ikke er fuldstændig bekræftet, indikerer forskning, at koffein potentielt kan reducere risikoen for type 2-diabetes og Parkinsons sygdom.

Dette gælder dog primært for kaffe, og som Marta Axelstad Petersen fremhæver, har energidrikke ikke været på markedet længe nok til, at vi kender alle langtidseffekter. Sådan påvirker koffein vores fysiologi Koffein påvirker hjernens kemiske processer. I hjernen produceres stoffet adenosin, som er en af de mange signalstoffer, også kendt som neurotransmittere, som nervecellerne anvender til kommunikation.

Når adenosin binder sig til en specifik modtager eller receptor i hjernen, kaldet adenosinreceptoren, resulterer det i en nedsat aktivitet i nervecellerne, hvilket forstærker følelsen af træthed. Koffeinmolekylet har en struktur, der ligner adenosins, og binder sig derfor også til adenosinreceptorerne i hjernen.

Dette blokerer receptorerne, så adenosin ikke kan binde sig. Koffein udøver dog ikke den samme dæmpende virkning på nervecelleaktiviteten som adenosin; tværtimod øger det hjernecellernes aktivitet. Koffein bidrager altså til at gøre hjernens nerveceller mere energiske. Hypofysen, den del af hjernen der regulerer vores hormonbalance, reagerer på denne øgede nervecelleaktivitet ved at sende et signal til binyrerne om at producere hormonet adrenalin - også kendt som "kamp- eller flugthormonet".

Den forøgede adrenalinproduktion påvirker centralnervesystemet ved at skærpe opmærksomheden, forårsage sammentrækning af blodkarrene og øge hjertefrekvensen samt blodtrykket. Ud over disse fysiologiske effekter øger koffein også frigivelsen af et andet signalstof i hjernen, nemlig dopamin. Et moderat indtag af kaffe dagligt synes at reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes og beskytter potentielt mod udviklingen af Parkinsons sygdom.

Dette kan muligvis også gælde for forebyggelse af Alzheimers sygdom og visse former for kræft.