Er det billigt at spise i dubai

Under vores rejse besluttede vi os for at reservere en overnatning via Airbnb, hvor vi endte med at leje et værelse i en privatbolig ejet af en indisk familie. Prisen lød på 12,50 for tre overnatninger, hvilket var acceptabelt, men vi blev desuden pålagt et gebyr på 50 dirham for adgang til trådløst internet - en udgift, der virkede lidt mærkelig, men som vi alligevel accepterede.

Vores base lå i Sharjah, en emiratsstat grænsende op til Dubai, og selvom afstanden til bygrænsen var minimal, tog det os alligevel op mod halvanden time dagligt at nå ind til Dubais centrum, hvilket var en betydelig tidsrøver, når man kun har to dage til at udforske byen. Selvom hotelpriserne i Dubai ofte kan være eksorbitante, havde vi forventet at finde et bedre tilbud end det, vi endte med; til gengæld var værelset, om end basalt, funktionelt, men desværre præget af en ubehagelig lugt og et markant krybdyrliv, der ikke just forbedrede oplevelsen.

Næste gang vil vi uden tvivl prioritere et hotelophold, selvom priserne for standardværelser typisk ligger i det høje leje, og det kan være en udfordring at finde budgetvenlige alternativer i byen. For at lette søgningen for andre har vi samlet en liste over nogle af de mest prisbevidste hoteller i Dubai, så man ikke behøver at gå på kompromis med komforten. Mad- og drikkevarer i Dubai overraskede os positivt med deres overkommelige priser.

Byens madhaller byder på et væld af kulinariske muligheder, og vi nød begge et autentisk thailandsk måltid, der var både velsmagende og økonomisk fornuftigt - et bevis på, at man sagtens kan spise godt uden at sprænge budgettet. Det offentlige transportsystem i Dubai er effektivt og velstruktureret, og for at optimere rejserne anbefales det at anskaffe sig et NOL-kort, der kan købes i lufthavnen eller ved metrostationer og bussterminaler til en pris af 6 dirham.

Kortet fås i to udgaver: sølv og guld. En enkelt tur med bus eller metro kostede os mellem 3 og 7,50 dirham. Det er vigtigt at være opmærksom på metroens kvindevogne, der er markeret med lyserøde skilte; mænd bør undgå at betræde disse, da overtrædelse medfører betydelige bøder, mens kvinder frit kan benytte alle vogne.

Hvis man vælger et guld-NOL-kort, får man adgang til et eksklusivt kupéområde, der ofte er mere roligt og med større sandsynlighed for siddepladser, dog mod en dobbelt takst pr. tur. Under vores ophold benyttede vi os også af taxaer, og som turist bliver man ofte tilbudt dyre turistbåde, der efter vores mening er overprisede. Til gengæld investerede vi i flere udflugter, der var hvert eneste dirham værd og skabte uforglemmelige oplevelser.

Omkostningerne ved et besøg i Dubai afhænger i høj grad af, hvor mange ekskursioner man vælger at deltage i, men det er uden tvivl en investering, der betaler sig. Et af højdepunkterne var besøget i Burj Khalifa, verdens højeste bygning, hvor udsigten var helt enestående. Vi sikrede os billetterne online på forhånd for at undgå køen, og ved booking skulle man angive et ønsket tidspunkt for besøget; det var ikke nødvendigt at printe billetterne fysisk.

Der findes også mulighed for at købe et "fast track"-kort, der giver adgang uden ventetid, men prisen ligger på omkring 75 euro, hvilket vi fandt unødvendigt, da vi alligevel var igennem sikkerhedskontrollen på under tyve minutter. Efter at have passeret sikkerhedstjekket kunne vi fortsætte direkte til elevatoren. I forbindelse med vores planlægning kom Saskia med forslaget om en ørkensafari, og uden tøven sagde vi ja - en oplevelse, der kostede os omkring 75 euro for to personer.

Der er utallige udbydere af ørkensafari, og billetterne kan nemt bookes online. Som en del af pakken fik vi en USB-stick for blot fem euro, et beløb, der dækker to personer, og selvom prisen for turen var høj i forhold til varigheden, var alle udgifter inkluderet, så vi endte med at betragte det som en fair aftale.