Er der mørkt på færøerne

Færøernes klimatiske forhold er tæt knyttet til den varme Nordatlantiske Havstrøm samt den afkølende Østislandske Havstrøm, suppleret med hyppige lavtrykssystemer, der primært ankommer fra sydvestlige og vestlige retninger afhængigt af polarfrontens aktuelle placering, hvilket resulterer i et vejrmønster karakteriseret ved moderate vintre og afdæmpede somre med en markant fugtighedsgrad og hyppige regnskyl, der kulminerer i sommermånederne juni, juli og august, hvor tågedannelse er særligt udbredt, dog kan Azorerhøjtrykket i visse perioder forskydes mod øgruppen, hvilket medfører vedvarende sommervejr med usædvanligt høje temperaturer over flere uger, mens vintertiden kan opleve en sydligere lavtryksbane end normalt, hvilket tillader arktisk luft at strømme ned fra nord, og da kold luft har en reduceret evne til at bære fugt sammenlignet med varm luft, resulterer dette i færre skydannelser og dermed længerevarende perioder med klar himmel og intens solskin om vinteren.

Fotokredit tilhører John Cappelen. Temperaturmæssigt viser de årlige gennemsnit en tydelig geografisk variation, hvor de nordligste indlandsområder registrerer de laveste værdier, mens de sydlige kystnære øer har de højeste middeltemperaturer, således at Tórshavns 30-årige gennemsnit ligger på 6,8°C, med nyere opgørelser på henholdsvis 7,0°C og 7,3°C, og selvom årlige udsving normalt er begrænsede, forekommer der lejlighedsvis temperaturer over 20°C, hvor den hidtil højeste officielt målte værdi på 26,3°C blev registreret ved Vága Floghavn i juli, mens vintermånederne sporadisk byder på frostgrader, og den absolutte minimumstemperatur på -3,0°C ligeledes blev noteret ved Vága Floghavn, denne gang i marts, og analyser af Tórshavns årlige temperaturafvigelser afslører en klar opadgående tendens i de seneste årtier, hvilket harmonerer med den globale opvarmningstrend.

Nedbørsmønstret i Tórshavn viser et gennemsnitligt årligt fald på 1. 400 mm for den pågældende referenceperiode, med en koncentration af regn i efterårsmånederne og en relativ tørke om sommeren, dog varierer nedbøren betydeligt afhængigt af lokal topografi, idet de sydlige og vestlige kystområder modtager mindst nedbør, mens de bjergrige nordlige øer oplever de højeste nedbørsmængder, hvor visse steder årligt måler over 3.

000 mm, og enkelte estimater endda antyder værdier på over 4. 000 mm, hvilket understreger øgruppens ry som et af Europas mest regnfulde områder, og antallet af dage med nedbør pr. år er tilsvarende højt, mens Tórshavns årlige nedbørsanomalier, målt i forhold til den historiske referenceperiode, desværre mangler data for enkelte år, og solskinstimerne i Tórshavn udgør i gennemsnit 840 timer årligt for den ældre manuelle måleperiode, hvor et forældet Fuess-instrument blev anvendt, mens den nyere automatiserede målemetode, baseret på strålingsdata, viser et gennemsnit på 1.

100 timer, og både januar og december kan forløbe uden registrerede solskinstimer, hvorimod den solrigeste kalendermåned nogensinde har opnået 280 timer, hvilket er dokumenteret i maj måned ved brug af det ældre måleinstrument, og selvom antallet af solskinstimer i Tórshavn over de seneste to årtier har været relativt stabilt, ses der en let stigende tendens i den seneste del af perioden, og siden september har DMI implementeret en avanceret automatisk målemetode af typen Star, der sikrer større præcision, dog med den begrænsning, at historiske og aktuelle solskindata ikke uden videre kan direkte sammenlignes på grund af metodiske forskelle.