Er alle efterskoler private
Her findes en omfattende præsentation af de attestenordinerede specialefterskoler, som i alt tæller 18 institutioner spredt over landet, hvor billeder som det fra Trine Bukh kan give et visuelt indblik i miljøet, og det er værd at bemærke, at efterskolelandskabet i Danmark er opdelt i tre distinkte kategorier: de klassiske almene efterskoler, de specialiserede ordblindeefterskoler samt de målrettede specialefterskoler, der er officielt autoriseret af Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på at yde et helhedsorienteret og tilpasset undervisningstilbud målrettet elever, hvis læringsforudsætninger eller udviklingsmæssige behov kræver en særlig pædagogisk indsats.
Økonomiske aspekter vedrørende et ophold på en af disse specialefterskoler er identisk med prissætningen på de almindelige efterskoler, idet udgifterne afhænger af forældrenes samlede husstandsindkomst, og for at få et præcist overblik over de forventede omkostninger kan man benytte den interaktive beregner, der er tilgængelig via skolesøgningsportalen på nettet. Disse 18 specialefterskoler opererer som fuldtidsinternater på linje med traditionelle efterskoler, men adskiller sig ved at være målrettet unge med særlige behov, hvilket kan omfatte diagnose som ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller kognitive udfordringer, herunder Downs Syndrom, og det er ikke usædvanligt, at eleverne i forvejen har modtaget undervisning i specialiserede klasser eller på dedikerede specialskoler, selvom en betydelig andel også har været inkluderet i den almindelige folkeskole med målrettet faglig støtte.
Hver enkelt skole besidder ekspertise inden for specifikke områder, hvilket gør det afgørende at identificere den institution, hvis profil og kompetencer bedst harmonerer med den enkelte elevs unikke behov, og for at lette denne proces kan man via menupunktet "Find en efterskole" navigere sig frem til den optimale løsning. På det pædagogiske plan modtager specialefterskolerne målrettede økonomiske tilskud, der muliggør ansættelse af ekstra undervisningspersonale, hvilket igen åbner op for en høj grad af individualisering i undervisningen, herunder små klasseenheder og en differentieret tilgang til læring, og det er væsentligt at understrege, at lærerkredsen på disse skoler besidder en særlig faglig indsigt i specialundervisning samt en dybdegående forståelse for den specifikke elevgruppe, de underviser.
Ligesom andre efterskoler varierer specialefterskolerne betydeligt i deres tilbud, hvor undervisningsformen tilpasses den enkelte elevs kompetencer og potentialer, og mens nogle institutioner tilbyder traditionelle fag som dansk og matematik i niveaudelte smågrupper suppleret med valgfrie linjefag - eksempelvis inden for kreative eller praktiske discipliner - integrerer andre skoler de teoretiske elementer direkte i linje- eller værkstedsbaseret undervisning.
Det er essentielt at pointere, at specialefterskolerne udelukkende fungerer som specialpædagogiske læringsmiljøer og på ingen måde skal opfattes som terapeutiske centre eller permanente boligtilbud, og da en del elever desuden har behov for yderligere støtte i fritidsregi, er det hjemkommunens ansvar at godkende og finansiere eventuelle individuelle samtaleforløb eller andre former for ekstra assistance.
De fleste specialefterskoler faciliterer afgangsprøver i overensstemmelse med folkeskolens standarder i dansk og matematik, mens et mindre antal opererer uden formelle prøver. Ud over specialefterskolerne findes der i Danmark yderligere 20 ordblindeefterskoler samt et antal almene efterskoler, hvoraf nogle også har specialiserede tilbud til elever med særlige behov, og disse tilbud kan være struktureret på vidt forskellige måder, hvilket betyder, at det altid kræver en konkret, individuel vurdering for at afgøre, hvilken skole der bedst imødekommer det enkelte barns behov, og for at sikre den optimale match anbefales det kraftigt at indlede en åben dialog med den pågældende efterskole allerede inden skolestart for at afklare eventuelle krav til særlig støtte i undervisningen og dermed sikre, at institutionen reelt kan imødekomme de stillede forventninger.