En fortælling om kærlighed og mørke film

Amos' rødder strækker sig tilbage til ashkenaziske jøder, der forlod Europa for at slå sig ned i Jerusalem, hvor hans forældre søgte et nyt liv, men hvor hans mor, Fania, kæmpede med tilværelsens hårdhed i den barske ørkenby, langt fra hendes familie i det mere pulserende Tel Aviv, hvor kommunikationen var sporadisk og vanskelig at opretholde, hvilket gjorde hendes dagligdag til en byrde.

Som enebarn udviklede Amos et særligt nært bånd til sin mor, der ofte berigede hans fantasi med fortællinger fra sin egen opvækst - historier, der sjældent endte lykkeligt, men i stedet var præget af tragedie og vold, som om skæbnens hånd havde formet hendes minder til dystre parabler. Fra tid til anden blev den unge Amos udlånt til et barnløst vennepar, hvor hans forældre med alvorlige advarsler pålagde ham at opføre sig pænt, undgå larmen og ikke belaste værtsparret, men under et legesygt øjeblik med et sving ramte han uheldigvis den arabiske families lille søn, hvilket førte til en skade, der krævede lægehjælp.

Faren, grebet af angst for konsekvenserne, undgik at kontakte den såredes familie direkte og loved i stedet at dække alle omkostninger forbundet med behandlingen, en gestus der senere blev modtaget med en overstrømmende lettelse fra forældrenes side. I et sjældent øjeblik af åbenhjertighed delte Arieh, Amos' far, sine tanker om, hvordan hans egen far var blevet udsat for grusom antisemitisme i Europa, og hvordan oprettelsen af staten Israel nu engang for alle skulle udslette sådanne forfølgelser, så Amos aldrig ville blive forfulgt for sin jødiske identitet, selvom han måske en dag kunne blive udsat for hån på grund af sin intellektuelle natur.

Denne optimisme blev dog hurtigt overskygget, da den voldelige konflikt mellem jøder og arabere i Palæstina brød ud i åben borgerkrig, hvor Arieh meldte sig som frivillig til fronten, mens Amos og andre børn blev inddraget i krigsindsatsen ved at indsamle flasker til brandbomber og fylde sække med sand til forsvarsværkerne.

En af Fania's nærmeste veninder mistede livet, da en palæstinensisk skarpskytte traf hende, mens hun hængte vasketøj op - et chokerende tab, der, trods den efterfølgende jødiske sejr, kastede Fania ud i en dyb, lammende depression, hvor søvn og appetit forsvandt, som om hendes krop og sjæl var blevet drænet for livskraft.

Amos og Arieh forsøgte desperat at skjule hendes tilstand for omverdenen, men da Fania begyndte at tage antidepressiv medicin, syntes hun pludselig at genvinde noget af sin tidligere vitalitet, og for en stund virkede familielivet næsten normalt igen. Denne skør balance brød dog sammen under en aften i en restaurant, hvor Fania pludselig kollapsede ind i sig selv, hvilket fik Arieh til at indrømme sin magtesløshed og sende hende til hendes søstre i Tel Aviv i håb om, at deres omsorg kunne redde hende.

Men trods deres ihærdige forsøg på at opmuntre hende valgte Fania at afslutte sit liv ved en bevidst overdosis, et valg som Amos senere reflekterede over som et udtryk for en så overvældende smerte, at døden må have fremstået som en elsket, der lokkede hende væk fra lidelserne. Årene efter begav Amos sig til en kibbutz, hvor han med iver kastede sig over at forvandle ørkenen til blomstrende marker - en handling, der symboliserede opfyldelsen af sin mors uopfyldte drømme, men under et besøg af sin far indrømmede han, at trods sit hårde fysiske arbejde og forsøg på at omforme sig til en robust landmand, forblev han i bund og grund en skrøbelig, intellektuel sjæl, fjern fra den stærke, jordnære eksistens, han stræbte efter.

Decennier senere satte den ældre Amos Oz sig ned for at nedfælde sine erindringer, og det første ord, der faldt på papiret, var "Moder". Ifølge Natalie Portman, der senere tilpassede hans værk til film, var det under et besøg hos Oz og hans hustru, at hun besluttede at sikre sig rettighederne til bogen i stedet for at acceptere den te, de tilbød hende, et valg der markerede begyndelsen på en otte år lang proces med at udforme manuskriptet og skaffe finansiering, hvor hun insisterede på, at filmen skulle bevare sin hebraiske sprogdragt for at bevare autenticitet.

Dette projekt blev hendes første, hvor hun talte flydende hebraisk på lærredet, og for at indleve sig i rollen som Amos Oz' mor - en immigrant med rødder i det nuværende Ukraine - gennemgik hun en intens sprogtræning for at udslette enhver antydning af en amerikansk accent. For at sikre filmens visuelle ægthed hentede Portman den afdøde modeikon Alber Elbaz ind for at designe de periodetro kostumer, hun bar.

I marts sikrede Focus World sig distributionsrettighederne til en amerikansk biografudgivelse, og anmelderne mødte filmen med en blandet, men generelt positiv modtagelse, hvor der blev peget på, at dens ambitiøse fortælling om kærlighed og mørke antydede et stort potentiale for Portman som debuterende instruktør og manuskriptforfatter, selvom filmens omfang til tider oversteg hendes kunstneriske greb.