Elefanthue voksen strik

Det er en sand kunst at skabe de mest bløde og indbydende elefanthuer, og heldigvis findes der en gratis strikkeopskrift, der gør det muligt at realisere dette projekt uden unødvendige omkostninger, men det er ikke helt uden udfordringer, for ofte ender jeg med et enkelt garnnøgle, der er blevet let beskadiget, når et strikkeprojekt endelig er afsluttet, hvilket kan være frustrerende, især når man stræber efter at minimere spild og undgå at akkumulere for mange rester, som bare ligger og fylder.

Selvom man forsøger at optimere brugen af garnet, hjælper det desværre ikke altid på alle rester, der alligevel ender med at samle sig op over tid. For et års tid siden blev jeg pludselig og uventet betaget af nogle helt specielle garnnøgler, som lå som de sidste på hylden i butikken, og uden at tøve købte jeg dem med en vag idé om, hvad de engang skulle bruges til, men sidenhen lå de bare ubrugte, indtil jeg for nylig fik en åbenbaring om deres egentlige formål.

Der er noget utroligt tiltrækkende ved tanken om at omfavne det langsomme liv og vende tilbage til traditionelle værdier på en måde, der passer ind i vores moderne tilværelse, og selvom jeg ikke umiddelbart ser mig selv som en landlig bondekone, der lever langt væk fra byens puls, så finder jeg alligevel stor inspiration i denne livsstil, hver gang jeg besøger visse blogs, hvor der deles strikkeprojekter og håndværksmæssige ideer.

På den pågældende blog kan man finde links til omfattende strikkevejledninger, men der er også et par enkelte gratis opskrifter, der er værd at udforske. Jeg har valgt at udelade ørerne på huerne, da de på den måde passer bedre under en cykelhjelm, men det er bestemt ikke udelukket, at der i løbet af efteråret vil dukke flere af disse huer op i forskellige naturtro nuancer som kanin- eller rævefarver, eller måske i et farvespil, der ligger tættere op ad min sædvanlige smag, for eksempel en dyb okkerfarve eller en tidløs gråmeleret tone, der udstråler klassisk elegance.

Mine piger skal i år have matchende lyserøde flyverdragter fra mærket Reima, hvilket sandsynligvis bliver det sidste år, det overhovedet er muligt, og samtidig det første år, hvor det rent faktisk bliver til virkelighed, og derfor var det lyserøde, bløde garn pludselig det helt perfekte valg, nærmest som om det havde ligget i døgn og ventet på netop dette øjeblik, hvor det kunne forvandles til charmerende elefanthuer.

Jeg har strikket utallige kyser gennem årene, men aldrig før har jeg kastet mig over elefanthuer, da jeg altid har fundet det udfordrende at finde en model, der sidder behageligt og præcist på hovedet, men denne opskrift er virkelig vellykket, da den slutter tæt og smukt omkring hovedet med en ombukket ribkant, der giver en behagelig pasform. Ved at bruge rundpind nummer 6 og afslutte med rib på pind 4,5 er det muligt at strikke en hue på rekordtid, og opskriften er så letforståelig, at selv dem med begrænset strikkeerfaring uden tvivl vil kunne følge med, hvilket er en stor fordel, synes jeg, der efterhånden har opbygget en vis rutine inden for strikkekunsten.

Til dette projekt har jeg anvendt Drops Air-garn og valgt den største størrelse til min datter K, og til min store overraskelse blev hele garnnøglet brugt op, hvilket er bemærkelsesværdigt, da huen vejer næsten præcis 50 gram, hvilket er usædvanligt for et strikketøjsstykke, og dermed er der ikke et eneste gram, der er gået til spilde.

Selvom modellen hedder "år", er jeg i tvivl om, hvorvidt min datter K simpelthen har et usædvanligt lille hoved, for huen passer hende perfekt. Min yngste datter, E, fik en hue i størrelse B, og begge huer er blevet fantastiske, både med hensyn til Rikkes blogs anvisninger og ikke mindst i forhold til deres søde og behagelige pasform.

Lille E har allerede "lånt" sin storesøsters hue, som derfor er en smule for stor, men den ser stadig utroligt nuttet ud på hende. Det er værd at nævne, at opskriften også indeholder en variant med lange ærmer, hvilket gør modellen endnu mere alsidig og tiltrækkende at strikke.