Den gode soldat svejk tv serie

For at kunne deltage i diskussionen med egne indlæg kræves det, at man enten logger ind med eksisterende legitimationsoplysninger eller etablerer en helt ny brugerprofil, men det er uden tvivl besværet værd, når det drejer sig om Eigil Steffensens uovertrufne og sprudlende danskfremstilling af Jaroslav Hašeks monumentale, krigskritiske værk om den ukuelige Svejk, hvis eventyr får en til at skråle af latter på trods af den dystre kontekst, de udspiller sig i.

I den indledende kommentar til denne nyudgivelse af Steffensens glimrende, nærmest hysterisk komiske gendigtning af fortællingen om den simple, men snedigt naive soldat, der som en uforudsigelig kugle i et flipperautomat sparker til det groteske militærbyråkrati i det krigshærgede Østrig-Ungarn omkring århundredeskiftet, betegner den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen romanen som et af humanismens absolutte hovedværker - en karakteristik, der trods værkets noget abrupt afslutning midt i en tilfældig episode om handel med hunde (fordi Hašek desværre afgik ved døden, før han kunne fuldføre manuskriptet) er svær at modsige.

Denne bog, der egentlig er en sammensurium af makabre vittigheder, absurde anekdoter og skarpsindige observationer om krigens vanvid, overgår i sin genialitet næsten alt andet inden for litterær satire. Forestil dig: En samtids-kritisk persiflage af noget så grumt og afskyeligt som Første Verdenskrig, hvor hele en generations optimisme og tro på menneskehedens iboende godhed blev knust sammen med millioner af unge liv i giftgasens kvælende sky og skyttegravenes blodige dynd - og alligevel formår Hašek at udvinde humor af kaosset!

Protagonisten Svejk, en jævn, livsglad hundeavler og tidligere invalid med tjekkiske rødder i det habsburgske rige, bliver på de mest indviklede og ulogiske måder indfanget af den nationalisme-drevne krigsmaskineri, der i begyndelsen af 1900-tallet rullede hen over den østrigske civilbefolkning som en ødelæggende valse. Men i stedet for at gøre modstand eller forsøge at unddrage sig sin pligt, larmer han sig gennem systemet med en blanding af naivitet og beregnende dumhed, der får de selvhøjtidelige militærbyrokrater til at miste fatningen, fordi deres stramme regler og nationalistiske dogmer simpelthen ikke er rustet til at håndtere hans tilsyneladende enfoldige logik - en logik, der dog altid er konstrueret sådan, at enhver kritik af den blot afslører deres egne ideologiers ihålighed.

Det er intellektuelt briljant og samtidig så latterligt, at man ikke kan lade være med at brøle af grin. Hele dette mesterstykke når nye højdepunkter i Eigil Steffensens danskfremstilling af Den tapre soldat Svejks bedrifter, hvor Hašeks talent for at væve anekdoter og spydige bemærkninger sammen til et satirisk lappearbejde af episke dimensioner - en slags litterær modstykke til Josef Ladas karikaturkunst - skinner igennem med fornyet kraft.

Valget om at genudgive netop Steffensens version var et klogt træk, for han har med virtuosisk hånd beriget teksten med et væld af mundrette vendinger, dialektprægede udtryk og en punktuering, der nærmest tvinger læseren til at bryde ud i latter ved blot et flygtigt blik på replikkerne, mens en grundigere læsning garanteret får en til at rulle rundt på gulvet i uimodståelige grinanfald.

Det er ellers ikke just oplagt at finde noget at le ad, når man betragter Første Verdenskrigs gru, som så skånselsløst skildres i værker som Ernst Jüngers I stålstormen eller Erich Maria Remarques Intet nyt fra Vestfronten, hvor krigens rædsler fremstår i al deres nøgne grusomhed. Men når man følger den "gode soldat" Svejk, der med et uforstyrret smil og en strøm af underdanige bekræftelser lader de rasende og magtfuldkomne officerer brøle sig hæse i ansigtet på ham, mens hans dobbelthage dirrer af underkastelse, så er det umuligt at bevare alvoren, selvom baggrunden er mørk som natten.

Så lad os med Svejks ukuelige ånd og Steffensens sproglige geni som guide bevæge os ind i fremtiden med både et kløgtigt blik og en latter, der tordner over al absurditet - for sådan bør man møde verden, når den præsenterer sig i al sin vanvittige skønhed. Blandt Jaroslav Hašeks litterære arvestykker indtager denne roman en helt særlig plads.