Danske pladser i europa parlamentet

Europa-Parlamentet har sine arbejdssteder fordelt mellem Strasbourg og Bruxelles, og siden dets etablering har der fundet direkte valg sted til denne forsamling, hvor borgerne har mulighed for at afgive deres stemme. Omfanget af Parlamentets reelle indflydelse på lovgivningsprocessen varierer dog afhængigt af den konkrete beslutningsprocedure, men gennem årene har institutionen gradvist udvidet sine beføjelser og fået større politisk vægt.

Det er EU-Kommissionen, der udformer det indledende budgetforslag, hvorefter Europa-Parlamentet kan fremsætte revisioner og til sidst - i samarbejde med Ministerrådet - skal give det endelige godkendelse. Også i forbindelse med udpegningen af Kommissionen og dens formand har Parlamentet styrket sin position og indflydelse over tid. Valg til Parlamentet afholdes med fem års mellemrum, og antallet af parlamentsmedlemmer tildeles ud fra befolkningstallet i de enkelte medlemslande, hvor Danmark råder over 14 mandater.

I den aktuelle valgperiode er repræsentationen fordelt således, at Venstre besidder fire pladser, Socialdemokratiet har tre, mens både Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er tildelt to hver; Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har hver især ét mandat. Indtil nu er der gennemført ni valg til Europa-Parlamentet, henholdsvis i årene 1979, 1984, 1989, 1994, 1999, 2004, 2009, 2014 og 2019.

Valgdeltagelsen varierer betydeligt mellem de forskellige lande og fra valg til valg, men på tværs af medlemsstaterne har der generelt været et fald i stemmeprocenten over tid, dog med undtagelse af det seneste valg i 2019, hvor tendensen vendte. I Danmark har valgdeltagelsen svinget, med stigninger i visse valgperioder og fald i andre. Når det kommer til den politiske struktur, organiserer Europa-Parlamentets medlemmer sig ikke efter national tilhørsforhold, men derimod i tværnationale politiske grupperinger, og i den nuværende sammensætning findes der syv sådanne grupper.

Det danske medlem fra Det Konservative Folkeparti er tilknyttet en af disse, ligesom de tre repræsentanter fra Socialdemokratiet har deres plads i en anden gruppe, mens medlemmerne fra Venstre og Radikale Venstre begge er placeret i en tredje. Den fjerde største fraktion, Identitet og Demokrati (ID), der tæller 76 medlemmer, rummer den danske repræsentant fra Dansk Folkeparti, og herudover er de danske medlemmer fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten henholdsvis tilknyttet to andre grupper.

Parlamentets daglige virke er organiseret i fagudvalg, der hver især behandler specifikke politiske emneområder og de tilhørende lovforslag, og det er her, de enkelte parlamentsmedlemmer fordeler sig efter deres interessefelter. En central rolle i dette arbejde er ordførerskabet, som indebærer et betydeligt ansvar, idet ordføreren fungerer som det primære kontaktpunkt for lobbyister og senere skal forhandle kompromisløsninger med både Ministerrådet og EU-Kommissionen i de såkaldte triologer.

Fordelingen af ordførerskaber sker på baggrund af de politiske grupperings størrelse, og det er op til hver gruppe at prioritere, hvilke lovforslag de ønsker at påtage sig ordførerskabet for. Ordføreren udarbejder herefter et forslag til en betænkning, der indeholder eventuelle ændringer til Kommissionens oprindelige udspil. Dette udkast gennemgås og drøftes i det relevante udvalg, hvor der efterfølgende afholdes afstemning, inden betænkningen med tilhørende ændringsforslag sendes videre til behandling i Parlamentets plenum - det vil sige den store forsamlingssal, hvor samtlige medlemmer har ret til at deltage i den endelige afgørelse.

Yderligere oplysninger kan findes i opslagsværket Den Store Danske.