Dan turell gennem byen

Dan Turèll afsluttede sin gymnasiale uddannelse på Akademisk Studenterkursus, og særligt i værket Vangede Billeder giver han udtryk for sin kritiske holdning til det borgerligt-konservative styre i Gentofte, mens han samtidig skildrer det levende venstreorienterede og socialdemokratiske miljø i Vangede, men også andre steder i hans forfatterskab afspejler disse politiske strømninger sig, såsom i Onkel Danny Fortæller, hvor han med levende detaljer gengiver venstrefløjsaktiviteter fra sine unge år, hvor han var en aktiv deltager i tidens politiske debatter, dog uden at lade sig indfange af de stramme ideologiske skel, som ofte prægede epokens politiske landskab, for Turèll bevægede sig frit på tværs af traditionelle skel og lod sig inspirere af et bredt spektrum af tankeretninger.

Hans erhvervsmæssige baggrund var yderst alsidig: han prøvede kræfter med utallige beskæftigelser, heriblandt mælkeudbringning, flytning, salg, postdistribution, journalistik, narkohandel, anlægsarbejde, diskjockeyvirksomhed, vinduespolering samt korrekturlæsning, og det var netop denne mangfoldighed, der berigede hans litterære univers.

Hans første skriftlige bidrag til offentligheden kom som anmelder af jazzmusik, og i begyndelsen af 1970'erne underviste han side om side med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole, hvor de sammen styrede et kursus i science fiction-litteratur. Turèll var en ivrig tilhænger af storbyens puls, dens kaotiske liv og dens uendelige reservoir af små, skjulte historier, der folder sig ud i gadebilledets periferi, og denne fascination genfindes som et gennemgående motiv i hans værker, hvor især Vesterbro fremstår i en delvist idealiseret og nostalgisk form, mens hans kærlighed til kvinder og den sanselige side af tilværelsen udgør centrale elementer i både hans digtning og prosa.

Han medvirkede desuden i en mindre rolle i femte afsnit af den populære danske tv-serie Een stor familie, og i hans bøger træder der ofte en selvbiografisk tone frem, hvor han med bevidsthed om sin egen rolle som fortæller fletter personlige erfaringer ind i de litterære værker. Han deler tematikker med de amerikanske beats som Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S.

Burroughs - universer præget af jazzens rytmer, storbyens anonymitet, rusmidlers indflydelse og zen-buddismens kontemplation - og han udviser en særlig interesse for æstetikken i nedbrydning og dekadence, hvilket ikke mindst kommer til udtryk i hans serie af kriminalromaner. I sine tidlige år som forfatter udgav han en del af sine tekster på eget forlag, og hans produktivitet var bemærkelsesværdig høj, ligesom han var meget opmærksom på at kultivere et distinkt image, eksemplificeret ved hans karakteristiske brug af sort neglelak som en del af sin visuelle identitet.

Turèll var desuden en passioneret beundrer af både Anders And-universet og vampyrmyter, hvilket bl. a. resulterede i den faglige udgivelse Alverdens vampyrer, og han blev tildelt æresmedlemskab af Dansk Vampyr Selskab som anerkendelse for sin dedikation. Det var dog først med Vangede Billeder i 1975, at han opnåede sit store litterære gennembrud, hvorefter han blev en eftertragtet underholder, der optrådte med oplæsninger af egne tekster, ofte akkompagneret af musik.

Efter hans død er store dele af Turèlls værker blevet genudgivet, herunder hans samlede digtning, der er indsamlet i to omfattende bind. Han var gift to gange i sit liv, og hans gravsten, udført af kunstneren Barry Lereng Wilmont, indgår i dag som en del af udstillingen i Nationalmuseets forhal, hvor den oprindeligt blev afsløret. Tidligere bestod en litterær pris opkaldt efter ham af et rejselegat samt et af hans karakteristiske, håndbundne slips.

En af hans mest markante litterære bedrifter er den såkaldte Mord-serie, der består af tolv selvstændige kriminalromaner, skrevet mellem 1981 og 1993, hvor hver enkelt roman kan læses isoleret, men hvor en kronologisk læseoplevelse afslører en gradvis udvikling af både miljøbeskrivelser og personkarakteristikker.

Serien udspiller sig primært på Vesterbro i København, dog i en fiktiv udgave, hvor kriminalitetsraten er væsentligt højere end i virkelighedens kvarter, og hvor gadeplanet er omskabt, således at stræder som Saxogade og Absalonsgade er placeret anderledes end i den faktiske byplan. Hovedpersonen er en navnløs freelancejournalist, ansat ved den fiktive avis Bladet, og sammen med faste bifigurer som politiinspektør Ehlers og forskellige kollegaer fra pressen bliver han i hver roman inddraget i en ny mordgåde.

Turèlls foretrukne rejsedestination var øen Malta, der tjente som inspirationskilde til seriens tredje bind, en bog der indbragte ham Poe-klubbens hæderspris "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman, og to af seriens værker er senere blevet filmatiseret.