Berlingske dk venner personlig kode

Med Digital Plus får du muligheden for at lytte til artikler. Adgangen er øjeblikkelig. Skift lige et øjeblik, lad os afspille lydklippet. Det var en øjeblikkelig forelskelse. Jeg havde ikke forventet, at en person som han ville knytte bånd med en som mig. Måske følte han det på samme vis omkring mig. Nikolaj har lyst hår, næsten hvidt.

Hans gangart afslører, hvor hjulbenet han er. Dette har medført belastning på hans ankler, hvilket forhindrer ham i at spille fodbold længere. Han er en anelse lavere end mig. Forskellen er minimal. Hans øjne er blå. Mit hår er mørkt, tæt på sort. Min gang afslører, hvor hulfodet jeg er. Dette har medført slitage på mine knæ, så jeg ikke længere kan dyrke squash.

Mine øjne er brune. Nikolajs forældre bor sammen i en bolig i Nordsjælland. De forekommer mig helt almindelige, og de hilser mig med et smil. Mine forældre er separeret. De bor hver for sig i lejligheder i København. De forekommer mig ikke helt almindelige, og de smiler sjældent, når de ser mig. Nikolajs døtre er voksne kvinder.

Min datter er stadig et barn. Han besidder en stor ejendom i Hellerup. Jeg har en meget lille ejerandel i en lejlighed på Nørrebro. Hans hustru er en dejlig kvinde. Hun hedder Nan. Min hustru er gået bort. Hun hedder May. Nikolaj nyder en stabil økonomisk situation, hvilket ikke er tilfældet for mig. Jeg oplever romantiske eskapader, mens han ikke gør.

Når han skal på skiferie, rejser han til Østrig for at stå på ski i luksuriøse omgivelser, mens jeg tager til Beirut for at besøge discount-barer. Når en pakning skal udskiftes, retter jeg henvendelse til ham. Når han skal fjerne et træ med rødderne, udfører han selv arbejdet. Når Nikolaj er utilfreds med mig, forbliver han tavs.

Når jeg er utilfreds med Nikolaj, lader jeg min utilfredshed høre med høj stemme. Og vi har oplevet det hele sammen. Morgentågen over broerne i Prag under påvirkning af øldampe. Berlinmurens fald gennem hashtåger. Vi har givet håndtryk mod panserglasset i New Orleans' centralfængsel. Jeg fra indersiden, han fra ydersiden.

Vi har holdt tårevædede taler for hinanden. Ved dåb, konfirmationer og bryllupper. Vi har danset sammen, både da vores hår var langt, da vi klippede det kort, og da det igen voksede langt. Vi har observeret hinanden i både succeser og fiaskoer i livet. Som sønner, mænd og fædre. Vi har set tårerne i hinandens øjne, indåndet hinandens frygt, hørt hinandens jubelbrøl.

Men vi drøfter ikke dette i detaljer. Vi taler faktisk ikke om noget. Hvorfor skulle vi? Dette skal ikke oversvømmes med ord. Og netop derfor ønsker jeg ikke at beskrive, hvor højt jeg værdsætter min ven, Nikolaj. Maise Njor Uden dem ville man være intet. For venner er dem, der fremhæver dig, beriger dit liv og driller dig. De er vidner til dit liv og din rettesnor, dine skarpeste kritikere - og dine mellemstorartede beundrere.

Sande venner er dem, der: - Griner af noget, I sagde til hinanden for 12 år siden. Hvis de er nyere bekendtskaber, griner de, som om de også erindrer begivenheden. Selvom de godt kan høre, at man ikke selv finder det særligt morsomt. Og de finder det ligeledes sjovt, at man sidst nød dild forleden. Og man tager naturligvis kontakt igen.

Som Birgitte, der altid kan stille spørgsmål til folk, indtil de bliver interessante. Eller Pernille, der kan fremlægge en sandhed på en blid måde. Eller Iben, der kan reducere en vigtig samtale til én klog formulering.