Bekendtgørelse om energimærkning

Det er lovpligtigt at foretage energimærkning af bygninger, så energiforbruget og de muligheder, der findes for at reducere forbruget, bliver tydeligt synlige, og kravet gælder ved salg, udlejning eller ved offentlige bygninger over et vist areal, mens der findes enkelte undtagelser fra denne forpligtelse; som udgangspunkt omfatter energimærkningskravet alle konstruktioner med tag og ydervægge, hvor energi anvendes til at regulere indeklimaet, men kun de bygninger, der specifikt er nævnt i paragrafene i bekendtgørelsen om energimærkning af bygninger, er fritaget, og overdragelser ved arv, gave, tvangsauktion, fra insolvent bo eller til ægtefælle eller samlever betragtes ikke som salg, så energimærkning er ikke påkrævet i disse særlige situationer, idet den kode i parentes angiver anvendelseskoden i Bygnings- og Boligregistret (BBR), som beskriver bygningens faktiske hovedformål, og bygninger, der i BBR registreres som primært anvendt til landbrugs‑, gartneri‑ eller skovbrugsproduktion, er undtaget, dog er landbrugshuse som helhed omfattet uanset, mens industrielle produktionslokaler, værksteder, lagerbygninger, bryggerier, tappehaller, energiproduktions‑ og distributionsanlæg samt lignende også er undtaget, forudsat at mindst halvdelen af det samlede etageareal benyttes til sådanne formål; yderligere er bygninger, der i BBR er registreret til religiøse formål, sommerhuse, anneks, kolonihavehuse, garager med plads til et eller to køretøjer eller carporte, automatisk fritaget fra energimærkningskravet, ligesom fritliggende bygninger under 60 m², bygninger solgt med henblik på nedrivning, bygninger med opvarmet areal under 60 m² eller maksimalt 25 % af det samlede areal, fredede bygninger efter bygningsfredningsloven, samt bygninger, hvor en pålidelig energiberegning er umulig på grund af alvorlige mangler i varmesystemet eller klimaskærmen, alle er undtaget, men hvis ingen af disse undtagelser gør sig gældende, skal bygningen energimærkes, når loven stiller dette krav.