Barn ondt i højre side af maven

Gener i den øvre del af bugen. Det er af denne grund udfordrende at fastslå en præcis diagnose udelukkende baseret på patientens anamnese. Blot en fjerdedel af mavesårsdiagnoserne viser sig at være nøjagtige, såfremt de udelukkende bygger på en gennemgang af sygeforløbet. Karakteristika, indikationer og observationer fra den lægelige evaluering giver ikke mulighed for at differentiere mellem sår i duodenum og ventriklen.

En forhøjet sandsynlighed for ventrikelsår ses hos den ældre befolkning samt hos individer, der anvender nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og salicylater mod gigt. Hvilke potentielle årsager findes der? Mavebetændelse (funktionel dyspepsi). Ses jævnligt hos individer, der er yngere end 45 år. Er mere udbredt blandt personer med overvægt.

Dette fænomen kan ligeledes observeres i forbindelse med graviditet. Symptombilledet spænder fra lejlighedsvise og moderate ubehag med normale resultater ved diagnostik, til stærkt hæmmende plager ledsaget af inflammation i spiserørets slimhinde (øsofagit). De karakteristiske tegn omfatter sure opstød, brændende fornemmelser bag brystbenet samt sviende smerter i den øvre del af abdomen.

Lægemiddelbivirkning. Galdesten. Opstår i alle aldersgrupper - fra unge til ældre - med en forekomst hos kvinder, der er tre gange højere end hos mænd. Man oplever perioder med konstante smerter, der varer adskillige timer, suppleret med akutte anfald af kraftige koliksmerter, som kun varer få minutter. Disse smerter lokaliseres typisk under den højre ribbensbue, muligvis med udstråling til ryggen eller den højre skulder.

Mindre eller intet ubehag mellem anfaldene. Stort indtag af alkohol. Alkoholafhængighed. Dyskomfort i den øvre del af bughulen, manifesterende sig som smerter, kvalme, emesis og syreudløste gener. Fremtoning, der kan indikere alkoholoverforbrug. Individet fremstår med rødmosset ansigtskulør, palmart erytem og dilaterede kapillærer i huden. Mindst hyppige årsagsfaktorer.

Cancer i ventriklen (mavesækskræft). Rammer primært den ældre del af befolkningen. Typisk ses uspecifikke symptomer, herunder en eventuel fornemmelse af hurtig mæthed og oppustethed under spisning, nedsat appetit, generel træthed, malaise og et uforklarligt vægttab. Kardiovaskulær lidelse. Forværres smerten ved fysisk udfoldelse, kan det indikere angina pectoris.

Oplever du simultant dyspnø og ødemer i underekstremiteterne, kan det signalere hjerteinsufficiens. Hvilke selvhjælpsmuligheder findes der? Dette beror på arten og intensiteten af dine symptomer. Ved moderate gener kan du eksperimentere med at identificere specifikke fødevarer, der udløser en reaktion, med henblik på at eliminere dem i perioder med abdominalt ubehag.

En konsekvent livsstil og et balanceret ernæringsindtag kan lejlighedsvis yde lindring. Opsøg din praktiserende læge. Såfremt du er i tvivl om den bagvedliggende årsag, og hvis dine gener er omfattende, anbefales det at konsultere en læge. Er der ængstelse for, at en alvorlig lidelse er årsagen, bør lægefaglig assistance ligeledes søges. Øjeblikkelig lægekontakt. I tilfælde af hæmatemese eller ekstremt intense abdominale smerter er det påkrævet at opsøge medicinsk hjælp.

Den lægelige procedure. Information lægen ønsker at indhente: Hvor lang tid har ubehaget persisteret? Er symptomerne vedvarende eller optræder de episodisk? Afhjælpes symptombilledet af fødeindtag, væsker eller antacida? Oplever du ubehag om natten? Anvender du nogen form for medicinering? Lider du af betydelige syreudløste gener såsom pyrosis og regurgitation?

Er du plaget af socio-psykologiske udfordringer? Oplever du omfattende muskelsmerter? Er din appetit svækket? Har der været et vægttab? Nærer du bekymring for en alvorlig lidelse? Den kliniske undersøgelse. Typisk afslører den lægelige gennemgang kun få fund, men den praktiserende læge vil dog fokusere på at udelukke andre patologier. Supplerende diagnostiske procedurer. Hæmatologiske analyser er i visse situationer uundværlige.

Gastroskopi - en procedure, hvor lægen visuelt inspicerer mavesækken via et endoskop - foretrækkes undertiden og er essentiel for at etablere en definitiv diagnose. Efter omstændighederne kan yderligere billeddiagnostiske undersøgelser såsom ultralydsscanning og CT-scanning være relevante. Delegation til speciallæge eller hospitalsafdeling.

Ved henvisning til endoskopisk undersøgelse (gastroskopi) vil du samtidig gennemgå en vurdering hos den udførende læge, der typisk er intern mediciner, kirurg eller ekspert inden for gastroenterologi.