Baggrunden for jehovas vidners opståen og virke

Arkivér tekst Indledningsvist en taknemmelighed til Kristeligt Dagblad, fordi de belyser et væsentligt emne: de troendes forventninger til Jesu genkomst i relation til dommens dag. Baggrunden findes i to indlæg i tidsskriftet Vagttårnet. Med afsæt i Jesu forkyndelse fra Matthæusevangeliet og baseret på hans udtalelser om, at "som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme", fremhæver artiklerne visse paralleller mellem vores nutid og Noas tid.

Sådanne lighedspunkter kan give anledning til dybe overvejelser hos oprigtige bibellæsere. Kristeligt Dagblad indtager positionen som den kritiske røst eller "djævelens advokat", for nu at benytte avisens egen terminologi. Jeg vil tillade mig et høfligt gensvar som en slags talsmand for Jehovas Vidner og deres tillid til, at Skaberen har fastsat et tidspunkt, hvor "han vil dømme hele verden med retfærdighed gennem en mand, som han har udpeget dertil", jf.

Apostlenes Gerninger. Fundamentalt set eksisterer der hverken en kontrovers eller en sensationel fortælling her. Der findes i det førnævnte materiale i "Vagttårnet" ingen form for kalkulation af dommedag, og vi knytter ikke vores forventninger til specifikke årstal. Læs videre efter annoncen På side 19 spørges der: "Men hvornår vil Gud så eksekvere sin dom?

" Dog har Kristeligt Dagblad og de kilder, avisen fører frem, ret i, at Jehovas Vidner er af den overbevisning, at vi befinder os i de sidste tider. Vi stræber efter at være årvågne og parate til at stå Gud til regnskab, og vi ser frem til Guds rige, som Jesus lærte os at anråbe i bøn. Bevægelsens medlemmer lever i en stærk forventning om, at Guds herredømme og det jordiske paradis, som Jesus stillede den ene forbryder i udsigt, snart vil blive en realitet.

De tror på, at en kærlig Gud ikke vil tolerere ondskab og lidelser i al evighed. På det punkt minder de om Jesu apostle. I lighed med de oprindelige kristne kan vi fra tid til anden opleve, at vores forhåbninger ikke straks indfries. Vi fastholder dog, at det er vigtigere end nogensinde før at føre en gudfrygtig tilværelse, mens vi afventer og i vores bevidsthed fremskynder dagen for Guds indgriben.

På den måde udtrykker vi tro på de nye himle, Guds rige, og den nye jord, Paradiset, hvor retfærdigheden skal bo, præcis som apostlen Peter beskriver det. Vi er fuldt ud bevidste om, at en sådan overbevisning er usædvanlig i nutidens samfund. Adskillige kirkesamfund har en officiel lære om Jesu "komme" (græsk: parousia), men hvor mange kirkemedlemmer nærer en reel forventning om hans genkomst?

I værket "The Parousia in the New Testament" anføres det: "Parousia-forventningen har kun en meget begrænset positiv indflydelse på kirkens liv, tanker og virke. Den iver, hvormed kirken burde varetage sin opgave med at omvende mennesker og missionere for at udbrede evangeliet, er stærkt svækket, hvis ikke totalt forsvundet. " Af den grund kan de naturligvis ikke indstille deres arbejde, planlægning eller byggeprojekter.

Men de vil vedblive med at lade forventningen om Jesu komme fungere som en rød tråd i deres liv og forkyndelse - samtidig med at de pligtopfyldende varetager de daglige gøremål, der knytter sig til tilværelsen som en ansvarsbevidst borger i det samfund, de er en del af. Erik Jørgensen.