Alene hjemme film aldersgrænse

Fortællingen om Kæledyrenes hemmelige liv udforsker de firbenedes gøren og laden, når de overlades til sig selv i hjemmet. Desværre føles store dele af indholdet som noget, man har stiftet bekendtskab med tidligere. Af Felix Rothstein. Hvad foretager vores husdyr sig egentlig, når ejerne drager mod arbejde eller uddannelsesinstitutioner? De kaster sig naturligvis ud i hæsblæsende biljagter gennem New Yorks gader, indgår i dunkle banderitualer i byens kloaksystemer og gennemfører vovede togter mod pølsefabrikker.

Det er i hvert fald præmissen i Kæledyrenes hemmelige liv, som blotlægger den skjulte eksistens hos dyrene, som vi mennesker aldrig får indblik i. Annonce. Vi introduceres for hunden Max (Anders Matthesen), der lever et sandt luksusliv. Han bor hos Katie (Neel Rønholt) og har en tilværelse, der er enhver hunds drøm. Han er respekteret af sine artsfæller, og hans ejer forguder ham.

Men idyllen brister, da Katie en dag medbringer Duke (Amin Jensen), en stor og pelset hund fra et internat. Max har svært ved at acceptere den nye konkurrent, og deres indbyrdes stridigheder sender dem ud på en turbulent rejse, hvor de må begrave stridsøksen for at finde vejen hjem til deres fælles ejer, som naturligvis holder af dem begge.

Virker det ikke en smule genkendeligt? På adskillige punkter minder Kæledyrenes hemmelige liv om en genfortælling af Pixars Toy Story - lige fra konceptet om, at vi er uvidende om vores kæledyrs eller legetøjs private eskapader, til den fundamentale kemi mellem de to hovedpersoner, hvor en nyankommen forstyrrer den eksisterende rangorden. Filmen præsenterer endda en gravhund, der påfaldende minder om Slinky fra Toy Story, blot uden den karakteristiske fjeder.

Der er ikke tale om direkte plagiat eller ufine metoder. Kæledyrenes hemmelige liv spiller på vores naturlige nysgerrighed omkring tankegangen hos de væsner, vi deler hverdag med. Desværre formår Chris Renaud (Grusomme mig) og hans medinstruktør, debutanten Yarrow Cheney, at forløse potentialet på en ret fantasiløs måde. Rent visuelt er Kæledyrenes hemmelige liv dog både flot animeret og teknisk veludført.

New York fremstår som et poleret eldorado for kæledyr, mens lejlighederne er indrettet med den unikke stil, man normalt kun ser i amerikanske komedieserier. Det fungerer særdeles effektivt, når kameraet går helt tæt på, og vi præsenteres for fugtige snuder, pels og savl lige i synsfeltet. Designet af karaktererne er stilfuldt, og selvom dyrene har tegneserieagtige træk, bevarer de deres dyriske instinkter - hvilket i et par tilfælde resulterer i betydelige mængder urin.

Filmens narrative substans er begrænset, og det centrale budskab står klart allerede inden for den første halve time. Derfor udfylder instruktørerne de 90 minutters spilletid med en perlerække af actionsekvenser, herunder biljagter, kampsportsscener, eksplosioner og et par flugtaktioner. Persongalleriet af bifigurer er omfattende, måske endda en anelse overfyldt.

Her finder man blandt andet den bedårende hund Glitter (Christiane Schaumburg-Müller), der drevet af kærlighed til Max iværksætter en storstilet redningsaktion. Kæledyrenes hemmelige liv er en fortælling om hjemve og værdien af venskab. Præcis som Buzz og Woody i Toy Story transformerer Max og Duke deres forhold fra at være rivaler, der ønsker hinanden ud af vagten, til at indse nødvendigheden af gensidigt samarbejde.

Måske er det slet ikke så værre at have selskab, mens man venter på, at Katie vender tilbage og låser døren op. Selvom filmen byder på masser af skæg og ballade, mangler den desværre mindeværdige guldkorn i dialogen. Kæledyrenes hemmelige liv ender med at være mere en tam skødehund end et vildt og udfordrende bekendtskab. Trailer: Kæledyrenes hemmelige liv.